Morlet Family Vineyards Coup de Coeur Chardonnay

kr.2.495,00

1 på lager

Varenummer (SKU): 00511221935 Kategorier: ,
Loading...

Beskrivelse

Gruppe: Hvidvin

Land: USA

Årgang: 2019

Størrelse: 75cl

Druer: 100% Chardonnay

Lagring: Nogle mdr. på fransk eg.

Alkohol: 14,80%

Om produktet
For hver årgang af Chardonnay fra Morlet er der altid nogle af fadene, som adskiller sig fra de andre og viser stor personlighed og større kompleksitet. Det er blandt vinene i disse fade, Luc Morlet udvælger sin Cuvée ”Coup de Coeur”, som således kan variere fra år til år, men som altid er vinhusets mest eksklusive Chardonnay. 2019 er lavet på druer hentet i Fort Ross-Seaview AVA (vinmarken ”Ma Douce”) og Russian River Valley AVA (vinmarken ”Ma Princesse”), og blandingen forklarer vinens klassifikationen som Sonoma County AVA. Begge vinmarker nyder godt af kølige havbriser og de solrige bjerge i nærheden, en kombination som giver en langsom, stabil modning af druerne.

Høsten foregår som regel sent (fra medio til ultimo oktober) og foretages manuelt i små beholdere, som transporteres til kælderen i kølevogn. Ved ankomsten foretages en yderligere sortering af klaserne. Efter en skånsom presning af de hele klaser, bliver mosten overført til træfade af fransk eg fra udvalgte bødkere. Her foretages en gæring (separat for hver vinmark) med druernes vilde gær, efterfulgt af en malolaktisk gæring og modning i nogle måneder med løbende omrøringer. Aftapningen foregår uden klaring eller filtrering for at bevare vinens friskhed, frugt og karakter.

Den personlige udvælgelse og de to forskellige oprindelser giver her en Chardonnay med en ganske særlig harmoni, kompleksitet og karakter i ægte ”cool climate-stil”. Både i duften og smagen finder man sarte toner af citrusfrugter (lime, grape), hvide ferskner, passionsfrugter, mandler, friske hasselnødder, og cremede nuancer af bivoks, vanilje og hvide trøfler. Eftersmagen har god mineralitet, med subtile toner af flintsten og en smule eksotisk træ. Blandt eliten af californiske Chardonnay’er!

Server Chardonnay ”Coup de Coeur” til de bedste kulinariske kreationer med fisk og skaldyr, fx hummer eller krebs. Må gerne iltes lidt på karaffel i sin ungdom.

Scoreplads
En kort forklarende tekst om hvad nedenstående logoer betyder for denne vin.

Jeb Dunnuck 100 Point

Robert Parkers The Wine Advocate 100 Point

Morlet Family Vineyards
Familien bag Morlet Family Vineyards i Napa Valley stammer oprindeligt fra Champagne i Frankrig, og siden 2006 har det været Luc Morlet (5. generation) og hans kone, Jodie, der har drevet familiefirmaet. I 2010 købte de en gammel charmerende ejendom fra 1880 beliggende lige nord for byen St. Helena. Ejendommen, som før forbudstiden havde huset et andet vinfirma, har de løbende restaureret og gjort til familiens vingård – Morlet Estate. Deres første vine blev lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra egne marker i Napa Valley (St. Helena AVA og Oakville AVA) samt Chardonnay og Pinot Noir på nyindkøbte marker i Sonoma County.

Udover druerne fra egne vinmarker har Morlet Family Vineyards løbende sikret sig druer fra andre områder i Californien ved at indgå forsyningsaftaler med markbesiddere i bl.a. Russian River Valley, Bennett Valley, Alexander Valley og Fort Ross-Seaview i Sonoma County. Druerne herfra dyrkes og høstes af Morlet-familiens eget team og vinificeres på gården i St. Helena.

Filosofien har været klart fra starten: Vinene skulle udtrykke de forskellige distrikters og parcellers lokale terroir og samtidig have en god harmoni mellem styrke, karakter og finesse. Derfor tilpasses druesorterne og dyrkningen til hver parcels beskaffenhed i forhold til bl.a. beliggenhed, klima og jordbund. Udbyttet holdes på et relativt lavt niveau, og druerne opnår derfor en høj aroma- og smagskoncentration.

Yderligere information

Vægt 2,5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Morlet Family Vineyards Coup de Coeur Chardonnay”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.