Udsalg!

Lindores Lowland Single Malt Wine Cask 49,4 vol.

kr.400,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): SMAL5407 Kategori:
Loading...

Beskrivelse

En limited edition aftapning fra Lindores Abbey Distillery. Modnet i STR rødvinsfade af ypperste kvalitet i mere end tre år.

Duft

Blød og frugtig – med aprikossyltetøj, flødekaramel, kanel, kagecreme og smør.

Smag

Sød og krydret – blommer og røde bær, sirup, kanel og røget eg.

Eftersmag

Middellang, med krydderi, honning og karamel.

Om produktet
Den standardudgivelse af Lindores Lowland Single Malt Whisky, som Lindores Abbey Distillery udgiver, består af en sammenblanding af whisky fra bourbon-, vin- og sherryfade. Men hvert år udgiver de også whisky fra hver af disse tre fadtyper i begrænset omfang.

Denne udgivelse består eksklusivt af den whisky, der har været på vinfade. Den kan med fordel sammenlignes med standardudgivelsen – så kan man se hvor stor en indflydelse fadet kan have på smag og farve – selv efter blot et par års lagring!

Flaskens indhold ligger på præcist 49,4% ABV, og det er ikke en tilfældighed – det er en reference til året 1494, hvor der første gang blev produceret spiritus på Lindores Abbey.

Lindores har en af whiskyverdenens længste fermenteringsperioder – hele 117 timer. Det – sammen med en usædvanlig destilleringsproces – resulterer i en single malt der, trods sin unge alder, alligevel har en helt igennem bemærkelsesværdig karakter.

Lindores anvender et specialiseret destilleringssystem – efter at whiskyen er blevet destilleret første gang i en massiv wash still kaldet ”Dodo”, bliver den overført til to sister-stills, der er opkaldt efter ejernes døtre Puppy og Gee. At whiskyen i anden omgang destilleres på to mindre stills – frem for én stor – betyder at der er dobbelt så meget kontakt med kedlens inderside af kobber. Dette forstærker og forfiner de vidunderlige smagsnuancer, der udvikles under den ekstraordinært lange fermenteringsperiode.

Det noget specielle og meget smukke flaskedesign er inspireret af udsmykningen på de mursten, der blev fundet under udgravningen af det gamle Lindores Kloster.

Om STR teknikken
STR står for ”Shaved, Toasted, Recharred” – en banebrydende nyskabelse indenfor whiskyverdenen, opfundet af whiskylegenden Dr. Jim Swan. STR teknikken skulle løse et stort problem for den skotske whiskybranche – nemlig en stigende mangel på de bourbon- og sherryfade, som whiskyen normalvis lagres på. Hvad der til gengæld var meget af var rødvinsfade – men rødvin har en tendens til at hænge ved i tønden, hvilket resulterer i at den whisky der lagres på tønden kommer til at smage tørt og brændt.

Med STR tager man først et tidligere vinfad, derpå ”barberer” man det inderste lag af tønden – som er der hvor de mest intense vinrester sidder. Derpå ”rister” man tøndens inderside, og til sidst ”brænder” man den. Dette resulterer i at whiskyen stadig får et strejf af vin – uden at man får den trælse brændte smag med. Derudover har teknikken også den yderst positive effekt at whiskyen selv efter ganske kort lagring får en stor modenhed, og den har dermed vundet stort favør iblandt nye destillerier, der har brug for at kunne udgive deres whisky i en relativt ung alder.

Smagsnoter
På næsen mødes man af en blød duft af frugtig aprikossyltetøj, samt noter af flødekaramel og et strejf af kanel kombineret med smør og kagecreme.

På ganen er den sød og ganske krydret. Man fornemmer bløde blommer og røde bær, samt sirup, kanelkrydderi og en behagelig og røget note af træ – Yderst blød og silkelignende tekstur.

Eftersmagen er middellang, med krydderi, honning og noter af karamel.

Destilleriet
I det skotske finansarkiv fra juni 1494 finder man den allertidligst kendte reference til det, der i dag kaldes Scotch Whisky. Teksstykket handler om en forsendelse af maltbyg til en munk fra Lindoresklostret i Skotland.

“Til Broder John Cor, 8 sække bygmalt, hvormed der skal laves Aqua Vitae til Kong James IV”

Dette citat cementerer Lindoresklosteret som Scotch Whiskys åndelige hjemstavn. Det er en arv, som Lindores Abbey Distillery stadig bærer med sig den dag i dag, mere end 500 år senere.

Selvom Lindores måske er rig på traditioner, er destilleriet ganske ungt, og ligeså er metoderne topmoderne og innovative – der eksperimenteres med nye gæringstider, specialdesignede kedelsystemer og blending på tværs af fadtyper.

Lindores anvender udvalgte bourbon-, sherry-, og vinfade til modning af deres whisky. Lindores Lowland Single Malt Scotch Whisky er deres standardudgivelse, som indeholder en blanding af de tre fadtyper. Hvert år kommer der derudover begrænsede udgivelser af fadene hver for sig.

Yderligere information

Vægt 1,5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Lindores Lowland Single Malt Wine Cask 49,4 vol.”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.

Relaterede Produkter