Beskrivelse
BENRINNES 2011-22 ‘SHERRY FINISH PX’ W&M
En kompleks og fyldig Speyside whisky som har fået 2 års finish på PX Sherryfade.
Duft
Ren og frugtig – modne kirsebær, kandiserede appelsiner, og friskbagte smørkager.
Smag
Afrundet men kraftig – smørnoter, rosiner, brun farin, kirsebær og honningsødme.
Eftersmag
Stigende intensitet – med en fast (men ikke overvældende) note af tannin.
Om produktet
To års finish på Pedro Ximenez fade har ikke nødvendigvis gjort denne delikate Speyside aftapning til en vinøs whisky, men det har klart være med til at give den en forbedret tekstur, krop og cremethed.
Benrinnes 2011-22 Sherry Wood er udgivet med en ABV på 46%.
Smagsnoter
Duften er ren og frugtig, mest domineret af modne kirsebær – både af den mere sødlige sorte slags, og af den sure rødlige slags. Der er også kandiserede appelsiner, og en behagelig smørnote som frisk bagværk. I smagen er den afrundet men stadigt kraftig – igen er der en vis smørnote, samt rosiner og honningsødme, med en svag note af brun farin. Smagsprofilen er rig, og hælder mod en vis olieret fornemmelse. Den er yderst velbalanceret af de sure noter af marascakirsebær.
Fyldigheden i smagen bærer over i en eftersmag som stiger i intensitet, med en vis tilstedeværelse af tannin som er mærkbar uden dog at blive overvældende.
Hvad er Wilson & Morgan Barrel Selection?
”Enhver, der elsker whisky, kan ikke være så dårlig.” W.C. Fields (1880-1946)
Siden 1992 har Wilson & Morgan Barrel Selection tilbudt et stærkt udvalg af sjældne, uafhængige aftapninger af Skotsk maltwhisky.
Wilson & Morgan vælger kun de bedste malts, alle med en lagringstid på 8-30 år. Fadene opbevares verden over, bl.a. i Japan, Frankrig, Tyskland, Holland, Schweiz og Italien. Her lagres de i mange tilfælde yderligere i sherry, rom-, marsala- eller portvinsfade.
Alle fadene er personligt udvalgte af den italienske spiritusekspert Fabio Rossi (som også står bag Rum Nation). Rossi følger kun én eneste regel i sin udvælgelsesproces:
”Stol på din gane og dit instinkt!”
Selvom reglen virker meget enkel, lader der alligevel til at være noget om snakken – flasker fra Wilson & Morgan er gået hen og blevet særdeles eftertragtede indenfor single malt kredse!
Om Benrinnes
Benrinnes er et skotsk destilleri med beliggenhed i Speyside-regionen. Denne relativt lille region af det skotske højland har en helt massiv koncentration af whiskydestillerier, og er kendt for at producere whisky med smag af modne frugter, honning og mild cigarrøg.
Benrinnes ejes af spiritusgiganten Diageo, som udelukkende anvender det til produktion af blended whisky. Dermed skal man, hvis man gerne vil prøve en single malt fra destilleriet, opsøge den gennem uafhængige aftappere som Wilson & Morgan.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.