Beskrivelse
Caroni 23 Years Old Guyana Stock er et glimrende eksempel på den ekstreme og kraftige stil, som det nu lukkede rom-destilleri, Caroni, er kendt for. Rommen her blev destilleret i 1994 og lå på fade i Trinidad indtil 2008, hvorefter de blev flyttet til Guyana indtil aftapningen i 2017. Den er flasket ved 57,18% alkohol og er ikke tilsat sukker.
Farve: Mørk rav.
Duft: Potent og helt klassisk Caroniduft af jernbanesveller, engelsk lakrids, tørrede roser og mentol.
Smagsnoter: Også smagen er kraftig og byder på mere lakrids, brændt egetræ, vanilje og petroleum.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.
Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.
Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…
Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.