Beskrivelse
Caroni 21 Years Old er en rom fra det hedengangne destilleri, Caroni, som indtil omkring 2002/2003 producerede rom af en meget speciel stil i Trinidad. Blandt smagsnoterne finder man ting som tjære og petroleum, og Caroni er – mildt sagt – en acquired taste. Denne tropisk lagrede, 21 år gamle udgave fra Velier er tappet ved 57,18% alkohol, og den er et godt eksempel på en lidt mere tilgængelig Caroni, som dog stadig har de klassiske noter.
Farve: Mørk orangebrun.
Duft: Lidt lak, mynte, figner og tobak.
Smagsnoter: Lakrids, grapefrugt, brændt træ og melasse.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.
Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.
Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…
Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.