Beskrivelse
WENTE SOUTHERN HILLS CABERNET SAUVIGNON
En Cabernet Sauvignon der er dyb i farven og med stor modenhed i frugten, viser hvorfor Californien laver noget af det bedste vin på denne drue.
God til:
Oksekød, ost – kraftig
FYLDIG, FRUGTIG OG LÆKKER
Funklende rød i glasset med stor duft af solbær og lidt vanille fra fadlagringen. Utrolig flot balance i smagen med lidt frisk peber, sorte modne brombær og solbær. Der anes lidt sødme og krydderi fra fadlagringen.
En fremragende ledsager til et par store amerikanske oksebøffer, eller et udvalg af moden ost.
Serveringstemperatur: 13-18°C
Fremstilling
Her er druerne høstet på Wentes berømte vinmarker i Livermore Valley. Alle Cabernet Sauvignon druerne her er de originale kloner som blev importeret i det 19. århundrede af Charles Wetmore. Cabernet Sauvignon druerne er blandet med mindre mængder af Petite Sirah, Merlot, Barbera og Petit Verdot. Dette er med til, at give en vin med god kompleksitet og mange smagsindtryk. Druerne høstes fra flere marker og vinificeres separat. Under gæringen benyttes ”rack and return” processen, hvor al mosten drænes fra gæringstanken for til sidst, at blive hældt ned over drueskallerne igen. Dette giver en dybere farve, øget tannin udtræk og i sidste ende en blødere vin. Vinen lagres i 14 måneder på egetræ inden aftapning på ejendommen.
Om producenten
Wente blev grundlagt for mere end 125 år siden og er det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, et førsteklasses vinområde øst for San Francisco. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden. I 2011 blev Wente Vineyards kåret til ”American Winery of the year” af Wine Enthusiast Magazine.
Wente’s vinmarker er beliggende på gammel flodbund, der er tørret ud. Her er der høj koncentration af mineraler, hvilket tilfører vinene kompleksitet. Man har også marker der ligger på gammel sandstens jord. Fordelen ved forskellige typer jordbund er, at man kan fremstille vine på forskellige druer. Livermore Valley er beliggende tæt ved San Francisco Bay og påvirkes kraftigt af den kølige luft, der strømmer ind om natten fra Stillehavet. Derved køles druerne ned, og varmes op om dagen. Perfekt til at dyrke gode druer.
Wente-familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.