Beskrivelse
RUTINI COLECCIÓN CHARDONNAY
En vin med perfekt balance mellem smagen af tropiske frugter og en forfriskende syre.
God til:
Fisk – fede, fisk – mager, skaldyr, sushi
FRUGTIG OG FORFRISKENDE
Rutini Colección Chardonnay har en flot klar gul farve. Fra glasset strømmer en duft af tropiske frugter. De tropiske frugter går igen i smagen og er i perfekt balance med en forfriskende syre. Strejf af vanilje og honning efterfølges af mineralske hints. Eftersmagen er lang og elegant.
En herlig ledsager til hvid fisk og modne oste
Serveringstemperatur: 8-10°C
Fremstilling
Rutini Colección Chardonnay består af 100% Chardonnay. Druerne dyrkes på Rutinis marker i Tupungato med kontrolleret vanding og ingen brug af gødning. Klimaet i Tupungato er om dagen solrigt og tørt og giver dermed perfekt modning af druerne. Nætterne er kolde og sammen med den kontrollerede vanding giver det en god balance mellem sukker og syre i druerne. De høstes i hånden, når de har opnået perfekt modenhed og køres straks til vineriet.
Efter endt gæring lagres vinen på nye franske egetræsfade i 9 måneder.
Om producenten
Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, hvor Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i hjembyen, Ascoli Piceno. Hans eneste søn Felipe Rutini immigrerede til Argentina, hvor han plantede sine første vinstokke i Coquimbito, Maipú i Mendoza-provinsen.
Siden grundlæggelsen i 1885 er Rutini Wines blevet anerkendt for vine af ekstraordinær høj kvalitet og karakter. I dag har Rutini Wines vinmarker i flere områder af Mendozaregionen. Vinmarkernes forskellige placering gør det muligt at dyrke de enkelte druetyper i det område, hvor hver druetype har de mest optimale vækstbetingelser.
Rutinis bygninger ligger i Maipú og blev gennemrenoveret med helt ny teknologi i 1990’erne med stor respekt for bygningernes oprindelige arkitektur fra 1885.
I oktober 2008 udvidede Rutini Wines og byggede et nyt vineri i Uco Valley, Mendoza, som stod klar i marts 2009 til at modtage den første høst.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.