Rotem & Mounir Saouma Inopia Rouge

kr.250,00

24 på lager

Varenummer (SKU): 02706612035 Kategori:
Loading...

Beskrivelse

Om produktet
Navnet ”Inopia” er hentet fra latin og betyder ”mangel” eller ”lavet af ingenting”, og skal symbolisere, at de 9 ha. jord, som vinen kommer fra, oprindeligt var uopdyrkede, da Rotem og Mounir overtog dem. I dag er de beplantet med 11 af de klassiske druesorter i Rhône-appellationen. Det er Grenache som dominerer ca. (70%), men vinen er også lavet på Mourvèdre, Counoise, Syrah og Cinsault. Undergrunden består af stenaflejringer blandet med ler og sand, en klassisk blanding i Orange-kommunen, som også leverer Châteauneuf-du-Pape vine. Det giver gode vandreserver i dybden og sikrer vine med en god sprødhed og mineralitet. Clos Saouma besluttede fra starten ikke at tilføre nogen form for gødning for at reducere udbyttet og give mere koncentrerede vine.

De økologiskdyrkede druer er håndplukket og transporteres til kælderen i små beholdere. De hele klaser overføres til tank og gennemgår en koldmaceration i 8 dage, inden man stopper afkølingen og lader den alkoholiske gæring starte naturligt, uden tilsætning af gær. Efter ca. 10 dages gæring uden nogen form for omrøring presses masken skånsomt fra i en lodret presse. Derefter bliver mosten med sit ”lie” (bundfald) fyldt direkte på en kombination af store franske træfade (foudres, 23 og 34 hl.), æggeformede cementtanke (6 og 16 hl.) og mindre træfade (500 l.). Vinen modner derefter i 18 mdr. uden omstikning på de samme beholdere og aftappes til sidst uden klaring eller filtrering og uden brug af svovl.

Farven er blank, mørkerød og dyb. Duften er en smule lukket ved åbningen, hvorfor en hældning på karaffel og brug af store glas kan anbefales. Rhônes klassiske nuancer kommer langsomt frem: Moreller, brombær, blommer, men også krydrede toner af lakrids, tjære og vanilje. Smagen er ekstrem koncentreret og mineralsk, med god tørhed og tannin men også med meget komplekse og intense frugttoner. Det er en meget sammensat rød Rhône, som fortjener nogle års modning.

Land: Frankrig

Årgang: 2020

Størrelse: 75cl

Druer: 10% Cinsault 10% Counoise 60% Grenache Noir 10% Mourvedre 10% Syrah

Lagring: 18 mdr. på træfade (500l., 23 hl.) og æggeformede cement

Alkohol: 14,5%

Yderligere information

Vægt 1,5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Rotem & Mounir Saouma Inopia Rouge”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.