Beskrivelse
Om produktet
Jean-Baptiste Jessiaume henter Pinot Noir-druerne til denne vin fra flere parceller på i alt 4,65 ha. i kommunerne omkring vingården i Santenay, hvor jordbunden er domineret af ler, kalksten og mergel. Høsten foregår manuelt med en skrap selektering af klaserne. Efter en 100% afstilkning og en skånsom masning gennemgår druerne en kølig maceration i 6-8 dage, inden temperaturen hæves og en spontan gæring starter med druernes eget gær. Den varer i ca. 30 dage og efterfølges af en malolaktisk gæring. Vinen modnes derefter i 12 måneder på 70% ståltanke og 30% træfade.
Vinen har en flot, rubinrød farve og en meget ekspressiv duft, med nuancer af blommer, kirsebær og skovbær. Smagen er afrundet, med en spændende frugtkarater og en delikat tannin, som er klassisk for Pinot Noir. Vinen slutter med god harmoni og velour, med lækre toner af bl.a. hindbær.
Server den til fx fjerkræ, kalv, lam eller okse. Prøv den også til hvid- eller rødskimmeloste.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.