Fidora Pinot Grigio ”Amphora” Orangevin

DKK199,00

Varenummer (SKU): 06095522035 Kategorier: , ,
Loading...

Beskrivelse

Pinot Grigio-druerne til denne vin hentes på ejendommen Civranetta ved den historiske ”Via Annia” (nær Laguna di Venezia), hvor Fidora har dyrket vin i mere end 100 år. Det var benediktinermunke, som i det 14. årh. omdannede en del af skoven til landbrug. Fidora omdannede dyrkningen på de 80 ha. vinmarker til økologi i 1974 og senere til biodynamik. De resterende 80 ha. på ejendommen er dækket af skov, krat, enge og damme, som sikrer en perfekt biodiversitet. Indflydelsen fra havet og kølige vinde fra de nordvestlige bjerge sikrer store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket giver langsommere modning for druerne, men til gengæld god aroma, bid og finesse – ikke mindst til Pinot Grigio.

Til denne Pinot Grigio ”Amphora” laver man en selektering af de bedste klaser i vinmarkerne. Efter en afstilkning og en let masning bliver druerne gæret med deres egen vildgær-kultur på italienske terracotta-amfora. Når gæringen slutter bliver amforaerne forseglet, og vinen får lov at modne med skindet i ca. 4 måneder. Ca. en måned før aftapning gennemgår vinen en naturlig bundfældelse uden klaring eller filtrering, hvorfor et naturligt bundfald kan forekomme. Alt dette for at bevare frugtstilen fra Pinot Grigio, karakteren fra Civranettas særlige terroir og den sarte balance i vinen.

Gæringen og modningen med skindet på amfora giver vinen et touch af oxydering samt en tannin, der svarer til en rødvins, og tilfører vinen både friskhed, sprødhed, struktur og stor aroma. Pinot Grigio ”Amphora” har en pragtfuld harmoni mellem grønne og en smule eksotiske toner, både i duften og i smagen. Nuancer af abrikoser, ferskner, hasselnødder, mandler og et strejf af skovbund i eftersmagen. Vinen får større kompleksitet og fylde med en smule iltning inden servering. Server den til skaldyr og fisk, til asiatiske retter, eller retter med lyst kød.

Yderligere information

Vægt 1.5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fidora Pinot Grigio ”Amphora” Orangevin”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.