Churchill’s Vintage 2017

kr.800,00

4 på lager

Varenummer (SKU): 2121325 Kategorier: ,
Loading...

Beskrivelse

CHURCHILL’S VINTAGE PORT 2017

Som Vintage 2016 er Vintage 2017 exceptionel med stor koncentration, frisk syre og robuste tanniner.

God til:
Dessert, ost – mild

OVERDÅDIG OG VINØS
Meget mørk, næsten lilla farve i glasset. Intens og fokuseret duft med lag af friske blåbær i første indtryk. Overdådig og vinøs i munden med en frisk smag af knuste solbær kombineret med en tannisk struktur og en liflig, naturlig syre i den vedholdende eftersmag.

Bør stå oprejst et par timer før dekantering og bør dekanteres mindst to timer før servering. Nydes f.eks. til ost eller chokolade.

Serveringstemperatur: 10-12°C

Fremstilling
Vækståret 2016-2017 var meget tørt med en kold og tør vinter og et virkelig varmt og ekstremt tørt forår. Den samlede nedbør fra november til juni var 46% under gennemsnittet i Cima Corgo og 30% under gennemsnittet i Douro Superior. Gennemsnitstemperaturen fra februar til juni var 3ºC højere end det forventede niveau for sæsonen med adskillige hedebølger i april, maj og juni. Pga. det ekstremt tørre vejr, var der ikke stor forekomst af meldug og andre svampeangreb, men vinstokkene tørstede og blev dehydreret, hvilket havde stor indflydelse på den gennemsnitlige bærvægt og dermed også på det endelige høstresultat, som var meget lille men af høj kvalitet.
Vintage 2017 er lavet på druer fra gamle vinstokke med en gennemsnitsalder på over 50 år, størstedelen er fra Quinta da Gricha.

Om producenten
Churchill´s er et familiedrevet firma, som ligger i Vila Nova da Gaia og i Douro-dalen. Firmaet blev født af passion og mod, et usædvanligt barn af gamle traditioner og ungdommelig vision. Churchill´s tror på, at det er muligt at ære fortiden uden at leve i den. Johnny Graham grundlagde Churchill´s som 29-årig i 1981 med ønsket om at give den traditionelle portvinsverden en mere personlig, tør stil med et frisk pust.
Churchill´s tror på det simple og naturlige. Deres vine er elegante med en naturlig syre og friskhed og laves udelukkende med klasse A-druer. De laver portvin og vin til børnebørnene, ikke til deres egen generation, og de går dedikeret op i at bevare planeten, så børnebørnene en dag kan gøre det samme. Churchill´s tænker i årtier, ikke kun på den næste høst, deres vine er lavet til at lagres.
Bæredygtighed står højt på Churchill´s dagsorden i alle aspekter af virksomhedens drift. De er med i ”Integrated Production Protocol”, som er en international certificering af bæredygtigt landbrug. I alle processer tænkes der i at have et minimalt spild og i at bruge genbrugsmaterialer.

Alle druerne til Churchill’s portvine høstes manuelt, sorteres to gange og trædes med fødderne i gamle tanke til samme formål på Quinta da Gricha. At træde druerne med fødderne giver en nænsom og grundig presning af druerne og skindet uden at ødelægge kernerne, og derved udtrækkes så meget farve og tanniner som muligt mens den friske naturlige druesmag og -duft bevares bedst muligt.

Yderligere information

Vægt 1,5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Churchill’s Vintage 2017”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.

Relaterede Produkter