Beskrivelse
DOMAINES BARONS DE ROTHSCHILD (LAFITE), CARMES DE RIEUSSEC SAUTERNES
Château Rieussecs 2. vin vælges efter de samme høje krav som deres 1. vin. Carmes de Rieussec udviser hver gang en delikat duft og smag domineret af citrus.
God til:
Aperitif, ost – kraftig, ost – mild, asiatiske retter, fisk – fede, fisk – mager, skaldyr, dessert
FRISK OG EKSOTISK
Carmes de Rieussec er funklende klar i glasset med en svag orange kant. Flot duft af mandler, tørrede frugter og akacie blomster. Smagen er livlig og frisk med intense noter af figner og frisk abrikos. En flot balance med sødme og syre giver en vin der strutter af kvalitet.
Serveringstemperatur: 8-10°C
Fremstilling
I det attende århundrede var Château Rieussec ejet af Carmes munkene, det er dem der lægger navn til denne pragtfulde 2.vin. Slottet blev solgt til privat ejendom i 1790 og i 1855 ved den store Bordeaux klassifikation var slottet ejet af familien Mayne. Her blev Château Rieussec klassificeret som 1er Grand Cru Classé 1855. Denne klassifikation har slottet levet flot op til siden. Dom. Barons de Rothschild (Lafite) købte Château Rieussec i 1984 og har siden investeret kraftigt i både marker og produktion.
Slottet har i dag 90 hektar der er beplantet med 90% Semillon, 3% Muscadelle og 7% Sauvignon. Druerne til denne vin er høstet over 27 dage fra slutningen af september. I løbet af høsten går man igennem hver mark 7 gange og hver gang plukker man kun de druer, som er optimalt angrebet af Botrytis. 50% af mosten blev gæret i egetræsfade og 50%i ståltank. Efter gæring blev vinen lagret i franske egetræsfade, heraf 50% nye. Aftapningen skete i februar 2006 efter 16 måneder på fad. Resultatet er flydende nektar i den bedste klasse med et restsukkerindhold på 109 gr./ltr.
Om producenten
Domaines Barons de Rothschild ejer i dag Château Lafite Rothschild, der ved Médoc-klassifikationen i 1855 blev placeret i 1. Cru. Slottet blev i 1868 købt af Baron James de Rothschild og en ny æra i slottets historie begyndte. Château Lafite Rothschild er stadig i Rothschild-familiens eje. Ejendommen omfatter et areal på 100 ha, der har en årsproduktion på 210 tonneaux.
Sideløbende med Château Lafite driver familien også et stort handelsfirma i Bordeaux, hvor de ejer flere forskellige slotte, og producerer forskellige vine, som alle er typiske for Bordeaux og Lafite. Slottet har gennem tiden udvidet sine besiddelser i både Bordeaux, Sydfrankrig og på andre kontinenter. Man har således opkøbt ejendomme eller indgået kompagniskab med vinhuse i Chile og Argentina. I de udenlandske selskaber arbejder lokale sammen med vinfolkene fra Château Lafite, om at producere vine, der både er typiske for det enkelte område og for Lafite. I Pauillac har Lafite også deres eget bødkeri, hvor de egetræsfade der bruges til deres fadlagrede vine, stammer fra.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.