Beskrivelse
På Carlisle Vineyard i Californiens Russian River Valley er der plantet mere end fyrre forskellige druesorter! 87% af marken er imidlertid Zinfandel, så når alle druerne er i hus, bliver vinen tappert som Zinfandel. Men et ægte, gammelt Field Blend med mange druesorter i. Ganske som var normen da marken blev plantet i 1927 af den italienske immigrant Alcide Pelletti. Marken hed således Pelletti Ranch indtil Mike Officer fra Carlisle fik mulighed for at købe den og omdøbe den til Carlisle Vineyard. Den kendte Zinfandel får således selskab af 13% andre druer, de fleste ganske sjældne. Iblandt er der Trousseau Noir, Grand Noir, Peloursin, Tempranillo, Carignan, Petite Sirah, Alicante Bouschet og en række hvide varianter som Muscadelle, Clairette Blanche og Malvasia. Alt sammen er med til at øge kompleksiteten og spændingen i denne vin, som altid leverer en topklasse oplevelse! Det er simpelthen definitionen af, hvad Zinfandel kan opnå af storhed. Lagringen foregår på fransk eg, typisk mellem 20-30% nye. I 2019 er det 25% ny eg.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.