Beskrivelse
En rigtig Demerara. Krydret, men også med et hint af røg og meget aromatisk. Den er sød, fløjlsblød og har en næsten smørlignende konsistens. En modsætningernes rom!
Perfekt til Demerara cocktails.
Duft:
Mørk, fyldt med ester. Et hint af grill-røg.
Smag:
Sød, cremet og afrundet. Kanel, orangeskal og sort peber.
Eftersmag
Egetræsfad, kaffe, mørk chokolade, lakrids og anisfrø.
Om produktet
Der er kun ét romdestilleri tilbage i Guyana, nemlig Diamond Distillery. Til gengæld har de overtaget destillationskedlerne fra de andre, nu lukkede, destillerier. Det betyder, at de har hele 10 forskellige kedler at lave rom på!
Nogle er ikoniske gamle trækedler. Den ældste af disse er Port Mourant-kedlen, bygget helt tilbage i 1732 – og stadig aktiv! Andre berømte trækedler er ”Enmore” og “Versaille”. Hvilke kedler der er anvendt i denne rom, er en velbevaret hemmelighed, men det er tydeligt, at der er tale om em blanding af rom fra pot stills og kolonne stills.
Rum Nation Demerara Solera No. 14 har været lagret i brugte amerikanske Bourbon fade. Hvorefter den har fået 12 måneders finish i sherryfade, der tidligere har indeholdt Olorosso- og Pedro Ximenez sherry.
Smagsnoter
Duften starter med af et hint af røg, som er næsten grill-lignende. Den er ikke så bidende som Rum Nations Jamaica rom, men den er stadig fuld af ester, hvilket er karakteristisk for Britisk Navy rom-stilen.
Smagen er sødere og rundere end i duften. Næsten som sirup – uden dog at være sukkersød. Cremet, men også krydret med kanel, orangeskal og sort peber. En levende, blid næsten honningagtig rom.
Eftersmagen er stadig meget cremet, men med en krydret baggrund. Egetræsfad, kaffe, mørk chokolade, lakrids og anisfrø.
Hvad er Rum Nation?
Rum Nation blev grundlagt af italieneren Fabio Rossi i 1999. Ideen var at finde frem til hvert enkelte lands særlige romstil. Det førte til et mangeårigt eventyr der ledte Rossi fra små peruvianske destillerier til rom- og insektmuseer i Guadelope.
I kataloget finder man blandt andet kendte romnationer som Jamaica og Barbados, men man finder også lande, der hidtil har været totalt ukendte på det internationale marked – som eksempelvis Peru og Bougainville.
Den færdiglagrede rom købes fra udvalgte destillerier verden over, og bringes dernæst til Italien, hvor den aftappes og blendes. Hovedfokus er ophavslandets udtryk og stil, og derfor oplyses det heller ikke nødvendigvis, hvilket destilleri, aftapningen kommer fra. Et gennemløbende motiv er, at flaskerne markeres med et frimærke fra ophavslandet.
Mange års erfaring og forskning – samt en streng udvælgelsesproces – har skabt et stort udvalg af ”single rom”, der, tro mod rommens hjerte, er unik og uforglemmelig!
En perfekt rom til Demerara Cocktails
• Isterninger i et glas
• 1 del Demerara No 14
• 3-4 dele Franklins & Sons Ginger beer
• 2 limebåde
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.