Beskrivelse
Grand Estates Chardonnay er lavet af Chardonnay (i nogle årgang tilsat en smule Riesling – normalt ca. 1%) hovedsageligt hentet i Yakima AVA, Horse Heaven Hills AVA og Wahluke Slope AVA – alle en del af Columbia Valley.
Druerne bliver presset direkte ved ankomsten til kælderen, med hele druer og udsættes for en kold maceration i et par dage i ståltanke, for at opnå maksimum aroma-, og smagsekstrakt inden gæringen. Ca. ¾ af vinen gæres i en kombination af nye og 1-3 år gamle træfade af amerikansk og fransk eg, og for de resterende ¼ af vinen i rustfrie ståltanke. Vinen som gæres på fad gennemgår derefter en malolaktisk gæring og modnes derefter i ni måneder på de samme fade, med ugentlige omrøringer. Resten af vinen modnes i samme periode på ståltanke.
Kombinationen af en gæring på fad og en gæring på stål giver god harmoni til vinen. I duften finder man Chardonnays klassiske ”smørrede” stil, med fylde og velour og med appetitgivende aromaer af grape, melon og hvide ferskner. Vinen afslører en smule vanilje fra gæringen og modningen på fad. Smagen er flot struktureret, med god fedme og en meget lækker og sprød stil i eftersmagen. Den er både kompleks og frisk i stilen. Den charmerer sig fra begyndelsen til enden. Serveres til gråkrebs, krabber, jomfruhummerhaler, men også til fjerkræ eller kalv i hvide sauces. Prøv den også til svinemørbrad i lys sauce.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.