Beskrivelse
Vermentino er en af de få hvide druer, som har tilpasset sig perfekt til Toscana. Den elsker havluften og solskinnet og leverer til gengæld rigelige mængder smag og friskhed. Ved ankomsten til vineriet afstilkes druerne og presses let. Mosten afkøles til 8?C i 24 timer for at tilgodese den naturlige dekantering. Den klare most hældes på tanke af rustfrit stål, hvor den alkoholiske gæring sker ved en temperatur, der ikke overstiger 12?C.
Om producenten:
De første sikre oplysninger, der findes om Montefoscoli Estate, er tilbage fra år 1102, hvor Dronning Matilda af Toskana gav Foscolo Scarpetta “adskillige områder i nærheden af peccioli, inklusiv slottet idag kendt som Montefoscoli opkaldt efter hendes velgører”. I 1631 kom Tenuta di Montefoscoli til at høre under Jesuitterordenen i Firenze. I 1773 undertrykkede Pave Clement XIV Jesuitterordenen, og Montefoscoli Estate blev købt af en lokal adelsmand, som restaurerede villaen i neo-renæssancestil samtidig med, at han udvidede landbrugsaktiviteterne. Ejendommen har derefter haft adskillige ejere, der hver især har udviklet landbrugsaktiviteterne, især dyrkingen af tobak og vindruer.
Familien Castellani købte ejendommen i 2018 og indledte en restaureringsfase af de gamle vinmarker og beplantning af nye marker, hvilket har bragt vinmarkernes samlede areal op på 60 hektar. I 2019 omdannede Castellani de gamle tobaksfaciliteter til moderne vinificeringsfaciliteter for de økologiske druer, der dyrkes på de tilhørende vinmarker. Idag producerer vingården økologiske IGT og DOCG hvid- og rødvine, og de forbereder yderligere restaurering af det gamle jesuitkloster, hvor der skal ligge modtagelsescenter og en lille mølle.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.