Plantation X.O. 20 anniversario 70 cl

kr.399,00

Type – Mørk Rom

Producent – Maison Ferrand

Land – Barbados

Region – Barbados

Indhold – 70cl

Alder – op til 20år

Alkohol – 40%

Finish – Cognac Cask

8 på lager

Varenummer (SKU): 4011243 Kategorier: , ,
Loading...

Beskrivelse

Plantation XO 20th Anniversary er sandsynligvis Plantations mest kendte og elskede rom.
Rommen er lagret på flere forskellige fadtyper, deriblandt det efterhånden velkendte cognacfad (Plantations signatur, om man vil) men også helt nye, ubrugte fade af amerikansk hvid-eg. Disse fade giver yderligere vaniljenoter til Barbados-rommen, som i forvejen svømmer i tropisk frugt og kokosnød.

Farve: Bronze

Duft: Meget aromatisk og frugtig, med ananas, vaniljestang og kokostoppe.

Smagsnoter: Rommen er blid og venlig i munden og udfolder sig flot med mazarin, tørret mango og Bounty

Serveringsforslag: Bør drikkes rent. Har du en ven, som ikke bryder sig om ren spiritus? Vis ham/hende denne rom!

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.

Yderligere information

Vægt 1,5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Plantation X.O. 20 anniversario 70 cl”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betaling

Kredit Kort: Visa, VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, Dankort, Visa Electron, JCB.

Retur politik

Du har 14 dages fortrydelsesret hos os. Så længe varen er i samme stand som ved modtagelse.

Relaterede Produkter