Bornholmer Klar Akvavit 70 cl

BORNHOLMER KLAR AKVAVIT
Bornholmer Akvavit 40 %
Bornholmer Akvavit er en ren og klar akvavit, der med sin diskrete antydning af kommen og dildkrone har en fremragende blød og rund smag, samt en behagelig krydret eftersmag.

Disse afbalancerede smagsnuancer gør den til en perfekt ledsager til det gode kolde bord, da den aldrig vil være for dominerende.
ALKOHOL OG INDHOLD
40 % / 70 cl
LAND
Danmark

Lidt om brændevin
Akvavit • Ordet akvavit kommer fra latin: aqua vitae, der betyder livets vand. Samme betydning har det franske eau-de-vie og det britiske whisky.
Alkoholindhold: For at kunne bruge betegnelsen akvavit skal brændevin indeholde min. 37,5% alkohol. Under denne procent må brændevinen kun betegnes som
snaps.

Brændevin • Ordet kommer af det tyske Branntwein.
Ingredienser: Akvavit kan laves på korn- eller kartoffelsprit tilsat forskellige krydderier. I dag bruges generelt kun kornsprit. Kommen er én ingrediens i de fleste danske brændevine.
Serveringstemperatur: Brændevins serveringstemperatur er smag og behag, men jo køligere man nyder en brændevin, jo mere går man glip af smagsnuancerne. Vi anbefaler, at vore Bornholmere serveres ved stuetemperatur; skal den køles så kun køleskabs-kold.

Om brændevin og bornholmske privilegier • Efter den bornholmske opstand i 1658 tog 11 bornholmske udsendinge, heriblandt Peder Olsen, til København med en skrivelse, der af embedsmænd blev omformet til et ‘gavebrev’, hvor Bornholm gives til evig arv og eje for Frederik III og hans efterkommere.
Skrivelsen sluttede med en bøn om, at bornholmerne ‘må blive og være under Eders Kgl. Majestæts nådigste protektion og nyde vore gode, danske privilegier’.

En af disse privilegier var, at Bornholm var fri for nogen form for spiritusskat.
Ved demokratiets indførelse i 1848 ville regeringen forøge brændevinsskatten i hele landet til 4 skilling pr. pot.
Dette gav selvsagt anledning til at man fra Bornholm`s side henviste til privilegierne og de uhyrlige konsekvenser en sådan skat ville få. At fritagelsen for brændevinsskat betød rigtig meget for Bornholm, forstår man, når forbruget omkring 1850 udgjorde ikke mindre end ca. 800.000 potter om året.
Som erstatning tilbød Finansministeren bornholmerne nettoindtægterne af beskatningen i en 10 års periode.
Protesterne var mange – således kritiserede gårdejer Wulff i Nyker i avisen den 12/2 1850 skarpt regeringens tilbud …”Brænderiets beskatning, er en skat, som bliver mest trykkende for den del af samfundet, hvis lod er og vil blive den mest ublide; kun såre lidet vil denne byrde trykke den rige eller embedsmanden.” I det hele er den simple mands arbejde og levevis således, at brændevin ej er for ham en luksus, men en nødvendighedsartikel”.

Lovforslaget om beskatningen kom til behandling i folketinget den 10. og 11. oktober 1850. Bornholmerne fik hjælp i argumentationen fra Bondevennernes fører, oberst Tscherning, der bl.a. fremførte risikoen for smugleri – ”Bornholms beliggenhed giver i mangefoldige henseender god anledning til smugleri med hensyn til en åben kyst ligeoverfor det land i Europa, som for øjeblikket frembringer mest brændevin og det til en billig pris, nemlig Preussen, og det vil have en så stor præmie på at indsmugle dette brændevin, at der vil opstå en stadig kamp mellem Toldopsynet og bornholmerne i så henseende. Man vil komme til at forøge Toldopsynet, og det er en vej, som man ikke skal tage anledning til at betræde, men man skulle hellere gå den modsatte vej og forsøge, om man ikke på Bornholm kunne opkræve den hele sum som en direkte skat og frigøre en sådan særskilt liggende ø for alt toldeftersyn. Lad Bornholm være Bornholm, lad det beholde enten sin brændevinsfrihed eller sin brændevinsskat”.
Brændevinsskatten blev gennemført!

‘Historien om den bornholmske snaps’ • Efter at den fri brændevinsbrænden på Bornholm som nævnt var hævet ved lov, søgte forskellige interessentskaber og fik bevilling af staten mod afgift at anlægge brænderier, fabrikere og forhandle brændevin. Saaledes i Rønne – ‘Brænderiet Haabet’ , Dampbrænderiet i Neksø, brænderierne i Svaneke og Aakirkeby, samt endelig Hasle Dampbrænderi. Det anlagdes aar 1855 af et interessentskab, paa aktier á 100 Rigsdaler.
Interessentskabet Hasle Brænderi opførte ved starten et betydeligt bygningskompleks.
I januar 1858 indtraf et for selskabet slemt uheld, idet brænderiet blev totalt ødelagt ved en natlig brand, der lyste viden om. Men komplekset blev genopført og endda i udvidet skikkelse.
Brænderiet i Hasle fik efterhaanden ry for sit produkt af finere sort, og i et skrift fra 1876 meddeles det at: ” Hasle Aqvavit er ikke uden grund i godt ry paa øen”.
Under og efter Verdenskrigen 1914-18 da statsindgreb og konjukturene ikke virkede til fordel for brænderierne, blev mange af de mindre brænderier nedlagt landet over, deriblandt Hasle Brænderi, der ophørte med virksomheden ved aar 1921, og den store brænderibygning blev siden nedbrudt og realiseret.

Og i mange år har Bornholm ikke fabrikeret brændevin, men som det fremgår af vedlagte er produktionen nu i gang igen – dog med en ganske anden beskatning end 4 skilling pr. pot.!

Med etableringen af Den Bornholmske Spritfabrik i 1994, blev produktionen af akvavit genoptaget på Bornholm. ‘Bornholmer Akvavit’ er siden da fremstillet på øen efter at have været fremstillet forskellige steder de sidste 70 år.
Denne ø – snaps udgør sammen med Bornholmer 1855 Traditions Akvavit og Bornholmer Bitter grundstenene i sortimentet hos den Bornholmske Spritfabrik
Vores produkter sælges i dag over hele øen, og i specialbutikker, og enkelte velassorteret dagligvarebutikker i det øvrige Danmark.

‘Smagen af Bornholm…smagen af eventyr!’ bør alle have muligheden for at prøve, hvorfor vi i fremtiden vil øge antallet af salgssteder i hele landet, så disse gode dråber vil være tilgængelig for enhver!