Beskrivelse
Bayou Rum er noget så specielt som amerikansk rom fra sydstaten Louisiana. Bayou Distillery ligger i byen Lacassine og blev etableret af tre venner tilbage i 2013. Deres rom er produceret på lokal sukkerrørsmelasse, destilleret på små batch-destilleringsapparater og modnet på amerikanske egetræsfade via solera-systemet, kendt fra sherry-produktion. Destilleriets masterblender er den unge romkomet Reiniel Vicente Diaz, som har rødder i den cubanske og dominikanske romproduktion.
Bayou Louisiana XO Mardi Gras Rum er en modnet rom, som har ligget på brugte bourbon-tønder i op til seks år, og som slutteligt er modnet i brugte sherry-tønder. Den høje varme i Louisiana påvirker modningen af rommen i en meget positiv retning, og giver hurtigt rommen en meget moden smag. Dette kommer til udtryk i oplevelsen af rommen som er blød, afrundet og kompleks, med en yderst velintegreret alkoholfornemmelse.
Rommen dufter særligt af stenfrugt såsom abrikos, blomme og fersken – derudover findes der også varme krydderier og brændt egetræ samt et hint af sød sherry. Smagen er fed, fyldig og meget kompleks – det er ganske enkelt en fantastisk rom med en flot, naturlig sødme.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.