Beskrivelse
Pommard fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra en lille parcel i den øverste del af skråningen vest for byen.
Perfekt stykke parcel grundet elevationen til solen, men så sandelig også på grund af højden, hvor temperaturerne falder en smule.
Der praktiseres pløjning mellem rækkerne og anvender ingen ukrudtsmidler.
Siden 2015 har parcellen i øvrigt været i overgang til økologisk dyrkning.
Efter en klassisk afstilkning og en skånsom masning, gennemgår druerne en kølig (12° C.) skindmaceration i et par dage på temperaturregulerede kar, inden man højner temperaturen og tillader en spontan gæring med druernes egen gær. Man foretager løbende sænkning af masken og omrøringer i mosten i de 25 dage, som gæringen varer.
Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 18 måneder på franske fade à 228 l.
Inden aftapning bliver vinen let klaret, men kun ganske let filtreret, for at bevare frugten og finessen.
Vinen har en flot, blank rubinrød farve.
I duften er vinen ganske elegant og frugtig først, med kølige nuancer af ribs, hindbær og friskplukkede jordbær.
Med iltningen udvikler vinen mere eksotiske og federe frugttoner.
Smagen er sprød og struktureret, med en flot, afrundet tannin og et godt gemmepotentiale.
Pragtfuld Pommard der oser af autencitet, og godt håndværk!
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.