Beskrivelse
Harmonie” er sammensat af druer fra ejendommens forskellige terroirs, hvor ca. 80% ligger på kalk- og mergelholdige jord og resten fra mere ler- og flintestenholdige lag. Vinstokkene er mellem 23 og 30 år gamle. Vinen er både gæret og modnet på ståltank.
Pouilly-Fumé ”Harmonie” har en meget flot, blank, let og gylden farve. Duften minder om frugter, man normalt mest forbinder med rødvine: solbær og ribs. Den meget typiske “røgede” eller flintesten karakter, (Fumé betyder faktisk røget på fransk), kommer ligeledes godt frem. Vinen er både fed, krydret og samtidig frisk og delikat. Den har en meget lang og intens eftersmag med en flot og ren karakter af Sauvignon. Den bløde tannin gør, at vinen hurtigt kommer i balance og allerede er meget harmonisk i sin ungdom.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.