Beskrivelse
CASA BALAGUER TRAGOLARGO RØD ØKOLOGISK
En herlig letdrikkelig, ung vin lavet på de friske Monastrell-druer fra Casa Balaguer-gården i Villena, Alicante.
God til:Tapas
VELBALANCERET OG FRISK
Smuk mørkerød i glasset med violette strejf. Skovbær i duften samt brombær og jordbær med hints af eukalyptus og lakrids. Blød i ganen med sødme og veludviklede tanniner. God balance mellem syre og friskhed gør vinen yderst behagelig og let drikkelig.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Fremstilling
Tragolargo Red er lavet udelukkende på Monastrell. Efter den manuelle høst gennemgår druerne en grundig sortering. Druerne presses og udblødes derefter i tre dage ved lav temperatur. En tredjedel af druerne gennemgår carbonic udblødning og gæring. Resten gennemgår konventionel udblødning og gæring med drueskind og -sten i syv dage.
Om producenten
Det familiedrevne firma Casa Balaguer (Vinessens) ligger i Villena, Valencia. Ejendommen består af ca. 70 hektar opdyrket jord fordelt på to landbrug. Der er 25 km mellem de to landbrug, hvilket giver meget forskellige dyrkningsbetingelser. Finca Harina ligger ved foden af Sierra Salinas og er omringet af tre bjergkæder, hvilket giver et særligt mikroklima til dyrkning af Monastrell. Det andet landbrug, Finca Casa Balaguer, ligger i dalen til Villena a Cañada og er mod nord og syd beskyttet af to bjerge, men mod øst udsat for havbrisen, hvorfra den østlige vind kommer ind. Herudover kommer en vinmark med Moscatel ved havet i Lagunas de La Mata Naturpark.
Familiens filosofi er at fremstille vine af høj kvalitet med minimal indblanding. De er modstandere af at bruge sprøjtemidler, ukrudtsmidler og kunstgødning. I stedet foretrækker de biodynamiske principper og økologisk gødning, som de selv komposterer. Druerne gæres med lokalt gær fra vinmarkerne, hvor de er dyrket. Det er for familien den optimale garanti for oprindelse og giver den perfekte afspejling af det sted, druerne er dyrket. Alle druer høstes manuelt i små kasser og gennemgår en streng udvælgelsesproces inden transport til vineriet. Derved sikrer de sig, at kun druer af højeste kvalitet bliver til vin. Vineriet har fire slags materiale til gæring og lagring af vinen: stål, træ, beton og ler.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.