Beskrivelse
AROMATISK OG FRISK
Klar i glasset. Den karakteristiske duft af enebær i næsen. I munden opleves en eksplosion af de krydderier og til slut anes appelsinskræl og lidt æble fra alkoholen. En silkeblød oplevelse.
Fremstilling.
RÖS Gin er baseret på æblealkohol, som er destilleret på en æblevin af danske æbler. Vinmageren har udvalgt en speciel gærstamme til æblevinen og vinificeringen af grundvinen giver en høj kvalitet med fokus på smag og alkoholniveau. Æblevinen destilleres under intens kvalitetskontrol, hvor spiritussen bliver delt i flere kvalitetsniveauer. Destillationsapparatet giver mulighed for at styre temperaturen i kogekarret og nedkølingen i svalekolonnen. Det gør det muligt at få så meget frugtsmag med i alkoholen som muligt. De 15 botanicals trækker ca. 2 dage i alkoholen, hvorefter der destilleres anden gang ved moderat temperatur for at få alle smagsnoter og blødheden med. Ginen forskæres til 40% vol., den koldfiltreres og eftermodner på flasken i ca. 3 måneder før den frigives til salg.
Om producenten
Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg. Det ejes af Tom Christensen, som satte de første vinstokke i 2008. Tom har altid været landmand og vant til årets gang i marken og mange ansatte. Derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da en af hans naboer nævnte, at han havde Danmarks bedste placering til vindyrkning.
Klimaet på Røsnæs hører til det tørreste og mest solrige i Danmark, her falder i gennemsnit kun 523 mm nedbør pr. år mod landsgennemsnittet på 664 mm. pr. år, og normalt ligger Røsnæs på ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet på 1.730 pr. år. Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus og sten, som blev skubbet op under den sidste istid. Røsnæs er den østlige del af en randmoræne, der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.