Beskrivelse
FRISK OG KRAFTIG
RÖS Gin Citrus er frisk og kraftig. Den blå farve indikerer kulde og is og ikke mindst et frisk pust. Der er skruet gevaldigt op for citrus i denne gin, og den gør sig perfekt i en gin og tonic. Blød og rund med lækker smag af enebær og citrus.
Fremstilling
RÖS Gin er baseret på æblealkohol, som er destilleret på en æblevin af danske æbler. Vinmageren har udvalgt en speciel gærstamme til æblevinen og vinificeringen af grundvinen giver en høj kvalitet med fokus på smag og alkoholniveau.
Om producenten.
Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg. Det ejes af Tom Christensen, som satte de første vinstokke i 2008. Tom har altid været landmand og vant til årets gang i marken og mange ansatte. Derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da en af hans naboer nævnte, at han havde Danmarks bedste placering til vindyrkning.
Klimaet på Røsnæs hører til det tørreste og mest solrige i Danmark, her falder i gennemsnit kun 523 mm nedbør pr. år mod landsgennemsnittet på 664 mm. pr. år, og normalt ligger Røsnæs på ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet på 1.730 pr. år. Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus og sten, som blev skubbet op under den sidste istid. Røsnæs er den østlige del af en randmoræne, der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.